Blokhus Strand drenge leger

Roadtrip for børnefamilier

Photo: Destination Nordvestkysten

På et roadtrip i autocamper langs Nordvestkysten kan du og din familie få en sommerferie fyldt med eventyr og store oplevelser. Her finder du et turforslag, som tager jer fra toppen af Nordvestkysten og ned langs kysten. Turen kan selvfølgelig også tages med telt eller campingvogn.

Tornby Strand Camping

Jeres roadtrip starter med overnatning på Tornby Strand Camping, og allerede her lander I på en campingplads med skønne, børnevenlige faciliteter. Med både udendørs og indendørs swimmingpool, og kun 1 km. til sandstranden, er der dømt vandplask nok til selv de største vandhunde. Tag på en afstikker til Nordsøen Oceanarium eller nyd den fantastiske udsigt fra toppen af Rubjerg Knude Fyr.

Jambo Feriepark

Så går turen videre, og I kan tjekke ind på Jambo Feriepark, som ligger lige ved Fårup Sommerland. Den fem-stjernede campingplads er meget børnevenlig, og har masser af aktiviteter på selve pladsen, hvor der både findes pool, minigolf og en stor aktivitetshal. Desuden ligger Saltum Strand med sin brede, hvide sandstrand kun få minutters kørsel fra pladsen.

Klim Strand Camping

I Jammerbugten ligger også næste stop på jeres tur, hvor den familievenlige campingplads, Klim Strand Camping, ligger. Her kan voksne nyde den lækre wellness-afdeling, mens børnene hygger sig i vandlandet. I området findes noget af Danmarks bedste MTB-terræn, og ikke mindst fuglefjeldet Bulbjerg, som er et must-see.

Hanstholm Camping

04

Hanstholm Camping

Nu kører I et smut længere vestpå og kommer helt ud til Thy, hvor Hanstholm Camping byder på badeland, rideture, surfing og cykelture, bare for at nævne nogle få af de mange, børnevenlige aktiviteter, som findes der. I vandlandet er der fire opvarmede bassiner, vandrutsjebane, poolbar og Danmarks største surfinghill på en campingplads. Lej en kano eller få lektioner i at surfe, nu hvor I er ankommet til Nordens centrum for vandaktiviteter - Cold Hawaii.

Lemvig Strand Camping

turen går videre sydpå til Lemvig Strand Camping, der ligger lige ved Limfjorden og kun 50 meter fra badestranden. Er sommervejret lidt skiftende, så hopper I bare i den indendørs pool, eller tager på tur til Jyllandsakvariet, hvor en verden under havet åbner sig for jer. Er jeres børn til historiske søslag og spændende fortællinger om det brusende og barske Vesterhav? Så vil de helt sikkert kunne bruge mange timer hos Sea War Museum og Kystcentret i Thyborøn.

Vedersø Klit Camping

06

Vedersø Klit Camping

Turens sidste og sydligste stop er Vedersø Klit Camping, og forhåbentlig er ferieenergien stadig helt i top, for her har campingpladsen rigtig mange sjove oplevelser til jer. Foruden en ny multibane til børn finder du spillehal med pool, bordtennis og spillemaskiner, minigolf, tennis, legepladser, hoppepuder og trampolin. Det meget unikke Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, er absolut et besøg værd, også for børn, da der her venter en museumsoplevelse hvor scenografi, lys og lyd formidler historien på en helt ny måde.

Skal du på weekendtur ved Nordvestkysten?

Her er fire forslag til kortere ture med autocamper

Camping

Se alle autocamperpladser

Photo: Destination Nordvestkysten

Follow:

VisitNordvestkysten © 2024
English